Disse oplysninger blev udarbejdet med hjælp fra Sandy Quigley, CWOCN, CPNP, en børnesygeplejerske og klinisk specialist i sår-, stomi og inkontinenspleje ved Boston’s Children Hospital.

Kan jeg holde eller kramme mit barn efter en stomi?

Medmindre dit barns læge siger noget andet af medicinske årsager, så absolut! Dit barn kan holdes, krammes og kan også lege med venner og familien, ligesom han eller hun gjorde det før operationen. De eneste begrænsninger kan være kontaktsport som fodbold eller brydning, da påvirkningen fra disse aktiviteter kan beskadige stomien. Jeres læge eller stomisygeplejerske kan fortælle jer om eventuelle begrænsninger.

Hvordan ser en stomi ud?

Child descending colostomy

Se efter disse kendetegn:1

  • Rød, fugtig og blød at røre ved ligesom indersiden af munden
  • Rund eller oval form
  • Flad eller hævet op over maven

En stomi er dannet af væv, der minder meget om indersiden af kinden. Der er en god blodforsyning til stomien,og det er ikke ualmindeligt, at den bløder lidt når den renses i forbindelse med skift af pose.

Visse fødevarer kan ændre afføringens farve. F.eks. giver rød gele eller rødbeder afføringen en klar rød farve, der ligner blod, men er harmløs. Men hvis du nogensinde er utryg ved farven på dit barns afføring, så skal du kontakte lægen.2,1,3

Hvis du ser disse afvigelser i dit barns stomi, skal du kontakte barnets læge eller stomisygeplejerske omgående:1

  • Farven på stomien er meget mørk eller meget bleg
  • Der er blod i barnets afføring, eller der løber blod ud af stomien
Gør det ondt på mit barn, hvis jeg rører ved stomien?

Der er ingen nerveender i stomien, så det bør ikke gøre ondt på dit barn, når du rører ved stomien, eller når barnet har afføring eller tisser.1

Lige efter operationen kan dit barns mave være øm, men det fortager sig, efterhånden som stomien heler. Når dit barn er helet, kan det lege, som det har lyst til - og også kravle på maven - medmindre stomisygeplejersken eller lægen fraråder det.

Vil stomien ændre sig efter operationen?

Stomien kan ændre størrelse og form de første få måneder efter operationen. En stomi kan sidde i hudniveau, være tilbagetrukket (under hudniveau) eller fremfaldende (stikker ud) fra mavens overflade.4 Dit barns læge eller stomisygeplejerske kan give dig specifikke instruktioner om, hvordan du skal pleje den pågældende type af stomi.

Visse produkter kan forlænge den tid, posen kan bæres, hvis afføringen tømmes ud fra en stomi på niveau med huden. Hos børn med en fremfaldende stomi, kan du blive instrueret i at kontrollere farven på stomien regelmæssigt. En ændring i farven kan tyde på, at stomien sidder i klemme, eller klemmes af en pose, en tætsiddende ble, sikkerhedsbælter eller tøj.

Efterhånden som barnet vokser, vokser størrelsen på stomien også. Det kan være, at størrelsen eller åbningen i dit barns stomibandage skal ændres. Dit barns stomisygeplejerske kan hjælpe dig med at ændre størrelse efter behov.4

Hvornår skal jeg tømme mit barns pose?

Man tømmer typisk posen, når den er en tredjedel fuld.1 Det vil forhindre, at den bliver tung og trækkes væk fra huden og lækker. Det er tit vanskeligere at tømme posen, når den er for fuld.

Tør enden af posen af for at undgå lugt og stænk på tøjet. Undgå irritation ved altid at tjekke, at udløbslukningen ikke trykkes ind mod barnets krop.

For mange forældre er det lettest at tømme bandagen ud i en ble hver tredje til fjerde time, eller efter behov. Større børn, der er ved at begynde med toilettræning, bør lære at side på toilettet med bagdelen så langt bagud, som de kan, og tømme posen direkte ned i toilettet. Lægger man toiletpapir i toilettet, før afføringen eller urinen tømmes ud kan det hjælpe med at forhindre sprøjt.

Hvor længe kan man gå med posen?

Ikke to børn er ens, så du skal spørge dit barns stomisygeplejerske om netop dit barns behov. Den tid, en pose kan bæres, er ofte afhængig af barnets størrelse og aktivitetsniveau, For børn med en kolostomi hvor fast hans/hendes afføring er. Et spædbarn kan have brug for et dagligt poseskift. Et ældre barn har måske kun brug for at få posen skiftet hver tredje-fjerde dag.

Poseskift på regelmæssige tidspunkter kan lette overgangen til pasningen hjemme. Forældre lærer tit, at der er perioder med langsom stomiaktivitet - f.eks. før amning eller måltider - og planlægger rutinemæssige bandageskift på disse tidspunkter.

Hvis du bemærker, at der lækker afføring eller urin under hudpladen, skal posen skiftes for at undgå hudirritation. Hvis der er behov for at skifte dit barns pose mere end en gang om dagen, skal du kontakte barnets læge eller stomisygeplejerske for at få råd.

Kan jeg bade eller brusebade mit barn, uden at det har stomibandage på?

Badning vil ikke skade stomien. Mange forældre vælger at bade deres børn med posen på, da man ikke kan forudse, om der kommer afføring eller urin fra stomien. De skifter så posen efter badet.

Når du bader dit barn, skal du vælge en mild sæbe, der ikke påvirker, hvor godt klæberen sidder fast på barnets hud.5 Sørg for, at huden er skyllet med vand og helt tør, før en ny stomibandage sættes på.

Hvad er årsagen til, at huden rundt om en stomi bliver irriteret?

En almindelig årsag til irritation er, at der sidder afføring/urin under hudpladen, som kommer i berøring med huden. Nogle gange kan irritationen komme af den måde, som stomibandagen er blevet sat på. Det kan skyldes mange ting. Åbningen i hudpladen kan være for stor. Stomibandagen har måske ikke den rette størrelse.4 Eller det kan være nødvendigt at bruge ekstra produkter som f.eks. pasta eller tætningsringe for at sikre en bedre tætning mellem stomien og klæberen.

Stomisygeplejersken kan hjælpe dig med problemer omkring hudirritation og besvare  spørgsmål om størrelser eller bandager.

Hvornår kan mit barn skifte posen selv?

Ikke to børn er ens. Du kan begynde med at lade dit barn hjælpe med enkle opgaver, som at fjerne posen og hjælpe med at gøre huden ren. Det kan styrke dit barns selvtillid - og også din, efterhånden som du langsomt hjælper dit barn til at klare sig selv.

Hvad skal jeg give mit barn på?

ConvaTecs stomibandager er designet til at ligge fladt på kroppen, så de ikke kan ses under det meste tøj. Her er et par tips mere til at sikre dit barns velbefindende:

  • Pas på, at bælter eller linninger ikke trykker fast ind mod stomien, især hvis den er placeret på eller tæt ved barnets talje
  • Mange forældre til spædbørn eller småbørn finder det nyttigt at bruge undertøj, dragter og bodystockings, som hjælper med at holde små pilfingre væk fra stomiposerne
  • Det er en god idé for større piger og teenagere at vælge badedragter, der har et mønster, som hjælper med at skjule stomien
  • Drenge føler sig sikkert bedst tilpas ved at vælge badebukser af boksershortstypen

Hvis du har andre spørgsmål eller bekymringer, er det altid bedst at ringe til barnets læge eller stomisygeplejerske.

Kan mit barn blive dehydreret på grund af sin stomi?

Dehydrering kan forekomme, hvis barnet mister for meget urin eller afføring og ikke er istand til at erstatte væske.6 For eksempel når et barn har influenza med diarré og/eller opkastning, er der risiko for at han/hun bliver dehydreret.

Kontakt din læge eller en anden sundhedsfaglig person, hvis dit barn har diarré eller tidlige tegn på dehydrering, som hvis barnet f.eks:7

  • Udskiller meget mindre urin
  • Er mindre aktiv eller usædvanlig søvnig
  • Har en tør mund

 

Har mit barn brug for en speciel kost?

Det afhænger af barnets medicinske tilstand. Medmindre din læge anbefaler en speciel mælkeblanding eller giver dig en specifik kostvejledning, vil dit barn sandsynligvis være i stand til at spise et afvekslende udvalg af fødevarer med få begrænsninger.

Generelt er det vigtigt for dit barn at spise en afbalanceret kost, tygge maden grundigt, og drikke en masse væske (som instrueret af jeres sygeplejerske eller læge) for at undgå dehydrering.4 I de første par uger efter operationen kan det være, at barnet føler sig mere tryg ved at spise små, hyppige måltider og mellemmåltider.

Din læge kan også anbefale at givet barnet fødevarer, som det ikke var i stand til at spise før operationen - eller nye fødevarer - langsomt og en ad gangen, for at se hvordan barnets krop reagerer. Du kan læse mere på denne side om fødevarer, der giver luft og lugt, og som du nok skal genintroducere langsomt.

Kan visse fødevarer påvirke mit barns afføring?

Ja, visse fødevarer som ost, kartofler, brød, bananer og cremet peanut butter kan gøre afføringen mere fast. Andre fødevarer kan give tynd afføring, f.eks. frugtjuice og meget krydret mad. Madvarer som hindbærgrød og rødbeder kan få afføringen til at skifte farve; denne farveændring er dog midlertidig og harmløs.3,8

Hvad er en madblokering?

En madblokering kan opstå hos et barn med en stomi  (især hvis barnet har en ileostomi, da den er snævrere end en kolostomi). Svært fordøjelig mad kan hobe sig op og blokere afføringens flow gennem tarmen. Det er derfor vigtigt, at et barn med en stomi tygger maden grundigt og drikker en masse væske.

Nogle af de fødevarer der kan forårsage en blokering er popcorn, selleri, tørrede frugter, kerner og nødder, ærter og salatgrøntsager.3 Tegn og symptomer på madblokering omfatter:2

  • Mavesmerter eller -kramper
  • Opsvulmen af maven eller stomien
  • Mere vandig afføring, der eventuelt fører til lidt eller ingen afføring
  • Kvalme eller opkastning
  • Barnet er irritabelt eller opfører sig ikke, som det plejer

Spørg dit barns stomisygeplejerske om tegn og symptomer på madblokering, da det kan være en alvorlig tilstand.

Hvad giver luft i maven?

Når et barn græder, sutter på en sut eller drikker med et sugerør—kan det få luft i maven. Visse fødevarer som hvide bønner, sodavand og grøntsager af kålfamilien kan også give luft i maven3.

Hvis dit barns pose bliver for fyldt med luft, kan den blive presset væk fra huden og lække. Poserne fås med et filtersystem som hjælper med at lukke luften ud og minimere lugten.

Hvad hvis mit barn får diarré?

Du vil sandsynligvis have lært dit barns sædvanlige mønster og typen af afføring at kende, inden I forlader sygehuset. Det vil hjælpe dig til at vide, hvornår du skal være bekymret for diarré.

Hvis du har mistanke om diarré, skal du kontakte barnets læge. Lægen kan stille dig spørgsmål, der kan hjælpe med at diagnosticere diarré, såsom::

  • Tømmer du posen mere eller mindre end sædvanligt?
  • Er afføringen mere vandet?
  • Viser dit barn andre tegn på sygdom eller dehydrering?

Dit barns læge eller stomisygeplejerske kan hjælpe dig med at klare problemerne i forbindelse med diarré. De sørger for at barnet er ordentligt hydreret og hjælper det med at komme på benene igen så hurtigt som muligt.