En operation kan forbedre dit liv
Afhængigt af, hvad du har behov for, vil du ved operationen få fjernet den del af din blære (urostomi), tyndtarm (ileostomi) eller tyktarm (kolostomi), som er for ødelagt af din sygdom til at kunne komme sig.
Under operationen vil kirurgen desuden skabe en stomi, som er en åbning udvendigt på maven, hvor affaldsstofferne kan forlade kroppen. Stomien vil i de fleste tilfælde forbedre din almene tilstand og fjerne gener forsaget af din sygdom.
Hvad er en stomi?
Når man gennemgår en stomioperation, bliver der anlagt en åbning, som kaldes en stomi, i den midterste eller nederste del af maven (bugen).
Din stomi er en alternativ vej, hvorigennem affaldsstoffer, som afføring eller urin, kan forlade kroppen. Affaldsstofferne vil blive opfanget af et diskret posesystem, som er fastgjort på din mave.
Placeringen af stomien afhænger af den type operation, som du har behov for.1
Der er mange almindelige grunde til, at man skal have en stomi, blandt andet:²
- Kræft i tyktarmen, blæren eller endetarmen
- En betændelsestilstand i tarmen som f.eks. Crohns sygdom eller Colitis ulcerosa
- Arvelige lidelser som f.eks. familiær adenomatøs polypose (en form for colorectal cancer, som nedarves i nogle familier)
- Medfødte misdannelser
- Penetrerende sår og andre kvæstelser i maven
- Spina bifida (rygmarvsbrok) eller andre medfødte lidelser
- Blokering af urinrør
Afhængigt af sygdommen eller såret kan stomien være midlertidig (med mulighed for helbredelse og tilbagevending til en normal udskillelse) eller permanent.2 Din læge vil fortælle dig, om din stomi vil være midlertidig eller permanent.
Der er 3 primære former for stomioperation
Hvis du får en kolostomi eller ileostomi, mister du kontrollen over din afføring. Hvis du får en urostomi, vil du ikke kunne kontrollere din vandladning. Disse udskillelsesprocesser vil blive opfanget af et diskret posesystem, som er fastgjort på din mave. Der findes forskellige bandagesystemer til forskellige stomier og livsstilsbehov.
Det er meget vigtigt, at du passer godt på din stomi og sørger for, at dit posesystem passer korrekt. Vælg den form for operation ovenfor, du skal have, for at få mere at vide om:
- Hvad du kan forvente, og hvordan du skal passe på din stomi
- Hvordan du skal forholde dig til, at der passerer affaldsstoffer ud gennem din stomi
- Hvordan du tager dig af huden rundt om stomien, så du undgår irritation af huden og komplikationer
- Hvordan dit valgte posesystem passer ind i din dagligdag
- An overview of the ostomy market and ConvaTec's ostomy model. Global Business Intelligence Analysis 2004. October, 2004. Data on file, ConvaTec.
- A-Malik R, Clarke N, Pearse I, Carlson GL. Intestinal and urological stomas: surgical aspects. In: Lyon CC, Smith AJ, eds. Abdominal Stomas and Their Skin Disorders: An Atlas of Diagnosis and Management. London, UK: Martin Dunitz; 2001:1-20