På trods af de fysiske forandringer er du stadig nøjagtig den samme person, som du var før stomioperationen

Efterhånden som du bevæger dig gennem de første par måneder efter operationen, er der nogle ting, som kan bekymre dig, i forbindelse med at du tilpasser dig til livet med en stomi. Disse bekymringer er forståelige og meget normale.

Her følger nogle svar på et par meget almindelige spørgsmål. Hvis du har andre bekymringer, opfordrer vi dig til at søge hjælp hos din læge eller stomisygeplejerske.

Vil jeg kunne deltage in min ynglingssport og - aktiviteter?

Du kan—og bør—holde dig aktiv. Og hvis du ikke dyrkede motion før din operation, så er det et rigtig godt tidspunkt at starte nu. Med din læges tilladelse kan du deltage i de fleste former for sport og aktiviteter med undtagelse af kontaktsport (f.eks. boksning, brydning og fodbold) på grund af muligheden for at skade stomien.

Vil min stomipose lække?  

Den holdbare film, der bruges ved fremstillingen af stomiposer er designet til at minimere lækage. Når det er sagt, så vil det også reducere risikoen for at opleve en lækage, hvis du rutinemæssigt skifter pose og sikrer dig, at den sidder ordentligt fast på kroppen (hvis der er tale om et 1-delssystem) eller på hudpladen (hvis der er tale om et 2-delssystem).

Vil min stomipose udsende en pinlig lugt?

De materialer, der bruges til fremstillingen af stomiposer, er designet til at blokere lugt. Der er dog også yderligere forholdsegler, du kan tage, for at reducere risikoen for lugt. Valg af en pose med et kulfilter vil hjælpe med at frigøre deodoriseret luft fra posen. Du kan styre din kost med henblik på at minimere indtagelsen af fødevarer som er årsag til lugt eller luft. u kan også overveje at benytte et deodoriserende stof i din pose.

Det er også vigtigt at huske på, at alle kroppe laver generende lyde og lugte indimellem. Du skal ikke lade frygten for at noget kan gå galt afholde dig fra at gøre det, du vil.

Kan jeg stadig have seksuelle forhold?

Fordi man har en stomi, betyder det ikke, at det er slut med intimitet. Hvis man kommunikerer åbent og tillidsfuldt er meningsfulde og berigende intime forhold mulige.

Det er normalt at være nærtagende omkring ændringerne i ens krop. Fortæl om dine følelser til din partner eller nærmeste og svar også på hans eller hendes bekymringer. Fortæl din partner, at seksuelle forhold ikke vil skade din stomi. Med tid, forståelse og en positiv indstilling kan I nyde et gensidigt tilfredsstillende forhold. For flere tips om intimitet klik her.

Hvad skal jeg fortælle mine venner og arbejdskolleger om min stomi?   

Det er altid betryggende at have venner omkring sig, som man kan stole på, især når man har brug for støtte mens man kommer sig. Alligevel er der mange med en stomi, som finder det akavet at fortælle venner, familie og kolleger om deres tilstand.

Så det er selvfølgelig op til dig, hvem du vil fortælle om din stomi. Du behøver ikke fortælle om din tilstand til nogen, hvis det gør dig utilpas - hvis du ikke fortæller det til nogen, vil ingen vide, at du har en stomi. Vi opfordrer dig dog til at være åben over for dine nærmeste. Støtten fra dem, du har tillid til, vil ikke bare hjælpe dig, men også dem, når du skal vænne dig til dit nye liv.

Er jeg nød til at anskaffe en ny garderobe?

Din stomipose er designet til at ligge fladt ind mod kroppen, så derfor vil den være usynlig under det meste tøj. Der er derfor ikke noget behov for en helt ny garderobe. Du behøver ikke engang specielt undertøj - posen kan bæres enten under eller over undertøjet.

Et par overvejelser omkring tøjet kan måske få dig til at føle dig bedre tilpas:       

  • Hvis din stomi sidder i eller tæt på din talje, skal du forsøge at undgå tryk fra stramme bukser eller bælter      
  • Hvis du vil gå med strømpebukser eller tights, skal du sørge for at de er bløde og elastiske (dvs. du skal undgå formende strømper og shapewear)
  • Mange mænd, der bruger sportsunderbukser, finder det nyttigt at bruge en størrelse større      
  • Du kan gå med al slags undertøj, men behageligt og tiltrækkende lingeri fra Ostomysecrets® er designet til at arbejde sammen med din stomibandage og se godt ud, så du får selvtillid      
  • Med hensyn til badetøj, så kan alt gå, men nogle kvinder føler sig bedre tilpas i en ud-i-et-badedragt og nogle mænd i svømmeshorts af boxershorts-typen